søndag den 29. januar 2012

Selvdestruktion af sublime sange

Leonard Cohen er en helt fantastisk musiker. Desværre har han en tendens til at putte en masse kor på som ødelægger hans sange lidt...

lørdag den 28. januar 2012

Look-a-likes

Opdagede i dag at Lady Gaga har kopieret akkorderne til Born This Way fra en Lou Reed sang.

onsdag den 25. januar 2012

tirsdag den 24. januar 2012

Psykopat


The Doors er helt klart et af mine yndlings band. Musikerne var og er helt absurd dygtige og Jim Morrison var speciel. En gang spiste han en hel klump hash før en koncert i Amsterdam og besvimede på scenen. Det var på det tidspunkt en ting bandet havde vænnet sig til. Så pianisten sang bare i stedet. I skal også lige have et nummer, som er rigtig fedt.I the End er der originalt en del hvor Jim fortæller at han vil dræbe sin far og bolle sin mor, men det kom sjovt nok ikke med på tv. Orker i ikke at se den kan i spole frem til cirka 9. minut. Nr. 2 er fra København. Nr. 3 er god.


Patti Smith

Patti Smith er en meget speciel musiker. Oprindeligt var hun digter så hun har en hel anden måde at synge på end andre sangere. Samtidig er hun den sanger jeg nogensinde har hørt med mest energi og følelse i.

mandag den 23. januar 2012

Det miskendte geni

Det glædede mig at jeg kunne læse om Nick Drake da jeg åbnede Politiken i dag. Han begik selvmord som 26-årig i 1974. Han var atletisk, smuk, intelligent, filosofisk og en absurd dygtig sanger, sangskriver,  guitarist, saxofonist, pianist og klarinet-spiller. Desværre solgte ingen af hans album mere end 5000 eksemplarer mens han levede. Det kunne han ikke holde til, og det er ærgerligt for jeg ville gerne have at han nåede at lave mere end 3½ album...

søndag den 22. januar 2012

Blød jazz

Har lige været på Aalborg musikfestival hvor cirka 70 % af numrene var covers af hårde rock-bands. Her er et bud på hvad man kan hvile sine ører med efter sådan en tur

torsdag den 19. januar 2012

Cold Specks

De fleste har nok opdaget at the Cure spiller på Roskilde. Hvad de færreste har opdaget er til gengæld at den canadiske singer-songwriter cold specks spiller. Det er temmelig godt...

tirsdag den 17. januar 2012

Velvet Underground

Noget af det fedeste overhovedet! Numrene er alt fra syrede fede up-tempo numre til utrolig smukke ballader. Jeg har endnu ikke hørt en dårlig sang af dem.

mandag den 16. januar 2012

søndag den 15. januar 2012

Howlin Wolf og Willie Dixon

Howlin wolf er en anden stor blues-musiker. Han blev ligesom Muddy Waters udgivet på Chess Records, som havde en fast sangskriver tilknyttet ved navn Willie Dixon. Forleden gik det op for mig hvor mange af hans/Willie Dixons sange, der senere er blevet fortolket af store kunstnere. Killin floor, som blev skrevet af Howlin Wolf, spillede Jimi Hendrix tit; også til en jam-session med Eric Clapton. Backdoor man skrevet af WIllie Dixon indspillede the Doors og Little red rooster, også af Dixon, blev Rolling Stones første hit i USA.

lørdag den 14. januar 2012

Simon and Garfunkel

Simon and Garfunkel er nok et af de bedste band fra 60'erne. De skriver helt fantastiske sange og både instrumentalen og vokalharmonierne er helt optimale. I får lige deres mest kendte (og bedste) sang sound of silence og et Johnny Cash cover af bridge over troubled water

torsdag den 12. januar 2012

Rolling Stones og bluesen

I får lige et fedt nummer fra rolling stones uden diskussion bedste album "exile on main street".  I burde også læse Keith Richards selvbiografi "life". Han har godt nok været et narkovrag halvdelen af livet, men han har oplevet meget + han har en god hukommelse. Oveni får i sangen de er opkaldt efter. Som unge brugte de det meste af deres tid på at sidde derhjemme og spille efter gamle blues-lper. En dag fik de så en koncert og de blev spurgt hvad de hed. Singlen lå lige foran dem, og den er lavet af noget nær den allerbedste blues-musiker!

tirsdag den 10. januar 2012

The Beatles - past masters

Jeg skal da også lige have et nummer på min blok fra det største band der nogensinde har levet. Det vil jeg tage fra past masters- et af deres bedste, men desværre ret oversete, albums.

mandag den 9. januar 2012

Alberte+datter

Hørte det her sindssygt behagelige nummer i radioen i går. Fandeme lækkert produceret

søndag den 8. januar 2012

Balstyrko

Balstyrko er et rigtigt godt nyt band som blev spillet i radioen i sommers, men er blevet glemt lidt igen. Det burde der laves om på.

lørdag den 7. januar 2012

Verdens bedste sang

Det er svært at finde meget af Bob Dylans musik på nettet. Derfor får i en halv-fesen version af sangen. I burde virkelig købe albummet den er på, "The freewhelin' Bob Dylan".

torsdag den 5. januar 2012

Vegas udvalgte

Vega holdt sidste år noget som hed "Vegas udvalgte" hvor de fandt spirende talenter på den danske musikscene. Det blev holdt med Brother Grimm, Let Me Play Your Guitar, Emma Acs, Freja Loeb, Our Broken Garden og Panamah. Let Me Play Your Guitar har siden da spillet i Tyskland og har sammen med Emma Acs og sangerinden fra Our Broken Garden spillet på Spot festival. Defor har Vega valgt at gentage succesen i år med flere mere eller mindre kendte danske bands. Du kan læse mere om dem på http://udvalgte.vega.dk/

onsdag den 4. januar 2012

The Band


I 1966 tog Bob Dylan på sin første turne i England. Alle glædede sig til at høre ham, for de elskede hans folk-musik. Bob havde valgt at spille bluesrock, og det var folk ikke specielt begejstrede for. De kastede ting efter scenen og buhede efter hvert nummer. På den turne var The Band hans band, og de gjorde det fremragende. Bagefter begyndte de at spille deres egen musik, så her har i en smagsprøve på Martin Scorseses film om deres sidste koncert "the last waltz". Desværre uden film, hé.

tirsdag den 3. januar 2012

Dansk pop

Jeg synes dansk pop har manglet kant og musikalske rødder de sidste par år. Så derfor vil jeg gerne reklamere lidt for Freya Loeb. Jeg kan ikke selv lide hende, men selv om hun laver pop kan man tydeligt høre inspirationen fra Bowie og Cure. Jeg så meget gerne at hun kom ud over undergrunden