mandag den 6. februar 2012

Den bedste sorte og hvide sanger.

Jeg ved godt hvad i tænker, men det er på ingen måde racistisk. Selv hælder jeg mest til de sorte, men sorte og hvide har bare forskellige stemmer. Det er selvfølgelig 100 % subjektivt, men jeg synes den bedste hvide er Joni Mitchell og den sorte Nina Simone. I får lidt info og så et nummer med hver

Joni Mitchell - Hun voksede op i en købmandsfamilie som rejste rundt i Canada og hun nåede aldrig rigtig at få nogle venner. Derfor tilbragte hun mange timer alene, hvor hun så kunne lave sin musik. Hun fik også Polio som 8-årig og det var her hun fik sin interesse for sang. Hun tilbragte et par uger på hospitalet og hun vidste at hun skulle leve i en jernlunge resten af livet, hvis hendes tilstand blev forværret. Her fik hun en forståelse for livets alvor. Hun mestrer guitaren i virkelig mange tuninger og hun skal have mega mange credits for hendes spring i oktaver i vokalen.

Nina Simone - Hun voksede op i en politisk familie. Hun husker at hendes forældre altid satte sig på de hvides sæder i bussen. Hun spillede klassisk klaver, men kom ikke på konservatoriet fordi hun var sort. derfor tjente hun til føden ved at spille jazz på små klubber, og synge til. Hun blev også aktiv i borgerrettighedbevægelsen og smerten over al den racisme hun har mødt, kan høres på hendes stemme. Hun synger fantastisk og med følelse som ingen andre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar